Bazoom Group søger en detaljeorienteret Customer Success Manager til et dynamisk team, der arbejder fokuseret med kundetilfredshed og interessenthåndtering. Stillingen kræver en lyst til at arbejde med operationelle og driftorienterede kommunikationsopgaver, hvor gode engelskkundskaber er en forudsætning.

Er du struktureret og nyder at arbejde fokuseret med øje for detaljer både individuelt og i et team? Har du flair for og er du hurtig på en computer og har gode administrative kompetencer, så er dette muligheden for dig!

Ansvarsomåder & opgaver

Hos Bazoom Group hjælper vi konsulentbureauer, affiliates og internationale virksomheder med strategi og eksekvering på markedet for linkbuilding, som er en underkategori indenfor SEO, ved hjælp af vores egen platform. Bazoom Group er en dansk virksomhed forankret i nordiske værdier, men med globale ambitioner, hvilket gør os til en agil og dynamisk arbejdsplads med kollegaer i hele verden.

Som Customer Success Manager vil du arbejde tæt sammen med og støtte en eller flere Client Managers hvor du vil løfte deres kommunikationsorienterede opgaver samt sørge for at processen forløber gnidningsfrit. I en koordinerende rolle og i samarbejde med kunder, medier og interne agenter, sikrer du at alle parter, til enhver tid, har de nødvendige informationer og den solgte ydelse publiceres.

Du vil referere direkte til Head of Customer Success og blive en del af et ambitiøst og socialt velfungerende team på 13 dygtige og hjælpsomme kollegaer på fuld- og deltid. Din arbejdsdag vil i høj grad være præget af driftsorienterede opgaver, hvorfor det er en fordel, hvis du trives i rutineprægede processer.

Kvalifikationer

  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale
  • Gerne erfaring fra en administrativ rolle med arbejdsopgaver i koordinering & kundeservice
  • Gode IT færdigheder
  • Struktureret & organiseret arbejdstilgang
  • Nyder at følge opgaver i mål med fokus på detaljerne
  • Erfaring med SEO eller Linkbuilding er ikke nødvendigt, men anses for et plus

Mere om Bazoom Group

Med omkring 100 medarbejdere globalt, repræsenterer Bazoom Group en ung virksomhed, der sætter pris på agilitet og mennesker, der ønsker at udvikle og styrke hinanden og Bazoom yderligere. Vores organisationsstruktur er flad, hvilket fremmer åben kommunikation på tværs af alle niveauer. Vi vægter gensidig respekt højt samt et arbejdsmiljø hvor alle medarbejdere bliver lyttet til og værdsat.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller Bazoom, er du velkommen til at kontakte Head of Customer Success, Amalie Etienne på [email protected]. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, så send gerne din ansøgning og dit CV til [email protected] eller ansøg via LinkedIn.