Content Writers

Er du en dygtig formidler med øje for detaljen, som kan trylle fantastiske tekster frem? Kunne du tænke dig at få relevant erhvervserfaring inden for digital marketing, content creation og kommunikation? Hos Text:mate, en del af Bazoom Group, søger vi i øjeblikket nye tekstforfattere. Skal du være en del af teamet? Så skynd dig at læse videre!

Få praktisk erfaring med formidling og content creation

Som tekstforfatter skriver du SEO- og on-sitetekster til vores kunder fra mange forskellige brancher. Du får et fleksibelt studiejob, hvor du selv har mulighed for at planlægge din arbejdsdag, så den passer ind i din hverdag som studerende.

Du får også rig mulighed for at dygtiggøre dig indenfor kommunikation og formidling. Du får generelt løse tøjler, hvor du kan slippe din kreativitet løs med de tekster, du udarbejder.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er studerende på en uddannelse inden for sprog eller kommunikation, men uddannelsesretning er ikke altafgørende; vigtigt er det dog, at du har gode formidlingsevner, er kvalitetsbevidst og kan skrive korrekt dansk. Hvis du har erfaring med SEO, er det kun en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer, du kan arbejde omkring 8 timer ugentligt, at du er omstillingsparat og at du tager ansvar for dine arbejdsopgaver. Dine tekstforfatningsopgaver vil komme til at variere meget, og du skal være klar på at gribe de udfordringer som stilles.

Hvem er vi?  
Bazoom Group er det førende linkbuilding agency i Skandinavien og et mediehus i rivende udvikling. Vi hjælper både nyopstartede virksomheder og internationale markedsledende organisationer – og alt derimellem – med strategi, planlægning og eksekvering af linkbuilding.  

Vi udgør i dag +30 medarbejdere på vores kontorer i Aarhus (HQ), København, Fuengirola (Málaga), Novi Sad og Miami. Vores medarbejdere er passionerede og top-motiverede for at vækste forretningen – så du bliver en del af en virksomhed, hvor der er fart på!

Lyder det som noget for dig? Så send gerne en motiveret ansøgning og et CV i en mail til Job@textmate.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!